 |
 |
|
 |
 |
|
|
Et yndet opholdssted er hundeskoven, ud over selvfølgelig køkkenet :-)
Bassernes "madmor"
Jeg har altid interesseret mig for dyr, haft den glæde at være opvokset på en gård, hvor det ikke var ualmindeligt at hvis et dyr var sygt kom det indenfor, blev set på og så behandlet, lige fra en lille killing til en nyfødt gris.
Jeg kender ikke personligt til "lænkehunde" Vores gårdhund, en blanding mellem en Skotte og Gravhund, havde sin faste plads på slagbænken. Jeg mindes den dag i dag, når hun skråede over gårdspladsen til flagstangen, hvor hun gravede sin røde pølse ned omgivet af min mors planter, for derefter at se, om nu nogen havde set det.
Som tiden er gået har jeg nu mine egne hunde, jeg forsøger at være deres flokfører, men det kan være svært når de sætter deres hoveder på skrå og ser op på mig og siger " det er altså ikke mig der har gjort det" Og derfor har de nok også en plads i sofaen, ja alle steder, dog ikke i min kurv, den er min egen.
Jeg har Opdrætter Uddannelsen, gennem Dansk Kennel klub. Er Dyrlæge Uddannet Hundemassør, og medlem af DEH, Danske Dyrlæge uddannet hundemassører.
|
|
|
 |